NYHED!PWO pulver med Ice Tea Peach smag👌 Se flere STÆRKE tilbud!

Romaskinen - Fordele og Ulemper

Romaskinen - Fordele og Ulemper

Romaskinen står placeret i stort set samtlige fitnesscentre rundt om i Danmark, side om side med løbebåndet og crosstraineren. Det er dog de færreste som har ligeså store erfaringer med romaskinen som de har med en af de andre førnævnte maskiner, så denne tekst hjælper dig forhåbentlig med at blive mere fortrolig med romaskinen. 

Romaskinen, pleje af hele kroppen

At bruge en romaskine træner hele kroppen, og aktiverer langt flere muskler end både løbebåndet og crosstraineren. I romaskinen træner man benene såvel som armene og ryggen, når man trækker i ”åren”, imens man på løbebåndet kun træner benene. Det er en af romaskinens helt store fordele, da man kan slå to fluer med et smæk, og træne konditionen samtidig med øget styrke.  

Romaskinen bidrager også med rigtig effektiv måde at hæve din puls på samt øge din iltoptagelse. Træningsformen gør at du bliver meget mere udholdende i alle former for sport, da dyrkelse af motion på romaskinen er med til at øge din iltoptagelse permanent. 

Lavt tidsforbrug og belastning

Hvis man ikke har meget tid i hverdagen, er et af de bedste motionsredskaber at erhverve sig en romaskine. Romaskinenfår nemlig din puls op fra det første træk, og er derfor et effektivt redskab, hvis man kun små 10 – 15 minutter til rådighed til træning i løbet af en dag. 

En ofte overset fordel af romaskinen er dens lave belastning på led i benene. Hver gang du træder ned på dine ben ved løb, bliver leddene belastet af vægten fra din overkrop. Det gør undertiden dine led svagere, og det kan give smerter i benene. 

De samme problemer vil du ikke opleve ved at benytte en romaskine, da man ikke træder ned og belaster benene. Derfor er romaskine også et godt og skånsomt valg til personer, der tidligere har haft store problemer med smerte i benene efter løb. 

Ulemperne ved romaskinen ligger i det tekniske

Ulemperne ved at bruge romaskinen som sit primære motionsredskab er få, men signifikante. Den altoverskyggende ulempe er muligheden for at lave fejl ved at bruge maskinen, da det kræver en smule teknik i forhold til at løbe på løbebåndet.

Alle mennesker kan nemlig stille sig på løbebåndet og sætte det ene ben foran det andet, men romaskinen kræver lidt mere koordinering og teknik. Herunder er nævnt nogle af de mest klassiske begynderfejl, som vi sætter fokus på så du kan undgå at lave dem, hvis du giver dig i kast med roning. 

Klassiske begynderfejl 

Den største fejl er, at man bevæger både arme og ben samtidig, når man trækker. Hele idéen med romaskinen er, at man først skubber med benene, og derefter trækker ”åren” til sig med armene, og derved træner stort set hele kroppen.

Hvis man derfor bevæger armene og benene samtidig, træner man altså ikke kroppen på samme måde, og man risikerer at få skader. 

En anden klassisk fejl er, at man ikke læner sig tilbage i slutningen af sit træk. I modsætning til mange andre former for styrketræning, hvor man helst ikke må bruge ryggen til at trække med, er det vigtigt ved romaskinen at læne sig en smule tilbage, når man bøjer armene helt.
Det sikrer, at du får det fulde udbytte af romaskinens egenskaber, og træner hele kroppen. 
Den sidste begynderfejl, som der bliver fremhævet er, at man ror med for høj belastning på maskinen.
Man kan sætte belastningen på maskinen til mellem 1 – 10, og mange begyndere vælger belastning 10 fra første tag, hvilket langt fra er optimalt. Armene syrer hurtigt til, og man kører død med det samme. 

Skriv en kommentar

Bemærk: Kommentarer skal godkendes før de bliver offentliggjort.