Hvorfor

God smag, god kvalitet - vi er danske og vi er lige her! 

PurePower producerer velsmagende sportsernæring af høj kvalitet. Vores produkter er udviklede tæt i samarbejde med vores ambassadører.

Vi er en 100% dansk virksomhed, der følger de internationale HACCP principperne. PurePower er et søsterselskab til Toft Care som er mangeårig leverandør af ernæringsprodukter til det danske sundhedsvæsen.

Hvorfor tilskud overhovedet? 

Er du fysisk aktiv, er det en god idé at supplere kosten med ekstra protein og kulhydrat. Det kan gøres gennem en alsidig og sund kost samt ved at supplere med Pure Powers sportsprodukter. Protein og kulhydrat er med til at opbygge og vedligeholde muskelmassen både før, under og efter træning.

Før, under og efter træning

Træning stimulerer syntesen (dannelsen) af nye muskelproteiner, men for at sikre de optimale betingelser for at øge muskelmassen, er der behov for tilstrækkelig med energi og byggesten i form af kulhydrat og protein i muskelvævet. Udføres træningen eksempelvis om morgenen på fastende mave og uden at der tilføres næringsstoffer efter træningen, vil kroppen tære på sig selv og derved miste muskelmasse. Det er derfor nødvendigt at give kroppen noget at arbejde med i form af protein og kulhydrat både før, under og efter træning.

1-2 timer før træning er det hensigtsmæssigt at indtage et mellemmåltid, som indeholder både protein og kulhydrat for at stimulere proteinsyntesen og sikre sig, at ens glykogendepoter er fyldte.

Under træningen kan det være nødvendigt at supplere med ekstra kulhydrater for at kunne holde intensiteten oppe. Det er typisk hvis:

- der trænes mere end 1 times hård træning

- der trænes mere end 1½ times udholdenhedstræning

- der trænes flere gange dagligt

- der er varme temperaturer/store svedtab

- kroppens kulhydratdepoter ikke er tilstrækkelig fyldte

Indtagelse af for store mængder væske under træning kan være ubehageligt og påvirke træningen. Fordel derfor væsken med jævne mellemrum, så kroppen kan nå at absorbere væsken.

Efter træning skal glykogendepoterne genopfyldes ved hjælp af mere kulhydrat, og proteinsyntesen skal stimuleres gennem tilførsel af flere proteiner. Det er ligeledes vigtigt at drikke en del væske for at stabilisere væske- og saltbalancen. I den første time efter endt træning er musklerne ekstra modtagelige for næringsstoffer. Populært sagt har musklerne et ”åbent vindue” for optagelse af protein og kulhydrat. Udnyttes dette åbne vindue, sættes der væsentligt skub i restitutionsprocessen, hvilket er gavnligt for sportsudøvere, som træner dagligt eller måske endda flere gange om dagen. Det kan også være hensigtsmæssigt ved træningspas på over 1 time og ved styrketræning. Oplever du ikke den største appetit efter træning, kan det være en idé at drikke sig til næringsstofferne, f.eks. i form af proteinshake. Det er meget individuelt, hvad man har lyst til at indtage efter træning. Her er det et spørgsmål om at lytte til sin krop og danne sig sine egne erfaringer.

For at sikre maksimal effekt af træningsindsatsen er det vigtigt at spise en sund og varieret kost. Mange sportsfolk har behov for ekstra protein, og for at fremme restitutionen vælger de derfor at supplere deres kost med proteinpulver og proteinbarer før og efter træning.

Kend dit energibehov - se videoer fra Team Danmark

Kulhydrat: http://www.teamdanmark.dk/da/Eksperter/Sportsernaering/Kend_dit_energibehov.aspx

Protein: http://www.teamdanmark.dk/da/Eksperter/Sportsernaering/Kend_dit_energibehov.aspx