Et pladehjul virker først ved over 30 km/t! Eller hvad?

Oprettet d. under Fagviden

En påstand mange ofte har måtte lægge øre til, er at det ikke er værd at investere i et pladehjul hvis man ikke kører over 30 km/t. Men om denne påstand er korrekt eller ej, ser vi lige lidt nærmere på. Det betyder også at vi skal bevæge os lidt væk fra fysiologiens verden og over i fysikkens. Dog vil vi udelade for mange lange ligninger for enkelthedens skyld.
Luftmodstanden møder vi hver dag når vi bevæger os, om man så blot går stille og rolig eller cykler alt hvad man kan på vej til arbejde, så vil man skulle overvinde luftmodstanden, for at kunne bevæge sig fremad. De variabler som ens luftmodstand er afhængig af kender de fleste og mange har nok prøvet at ændre på disse, for netop at give sig selv en mindre luftmodstand f.eks. når man i modvinden automatisk læner sig længere ned over styret for at gøre sit frontareal mindre.
Dette er nemlig den første variabel. Dernæst så afhænger luftmodstanden også af luftens densitet,  ens form og hvordan luften bevæger sig forbi en (det er her et pladehjul bl.a. vil have sin effekt) og sidst men ikke mindst selvfølge af ens hastighed. Hastigheden er dog i anden potens, hvilket vil betyde at ens luftmodstand øges helt vildt, hvis blot man sætter farten en smugle op.
Hvad der er lige så vigtigt at tage med er at når man skal overvinde luftmodstanden, så vil de watt man skal træde er afhænge af ens hastighed i 3. potens. Det korte af det lange er derfor, at hvis man vil køre en smule hurtigere, så skal man træde væsentlig hårdere og det bliver endnu mere udtalt, hvis man i forvejen kører hurtigt.
For så at vende tilbage til det grundlæggende spørgsmål, så er svaret: Nej, et pladehjul virker også ved lavere hastigheder end 30 km/t, man får bare ikke ligeså meget ud af det, som hvis man kørte 50 km/t…. Derudover er der også faktorer som inertimoment, placebo-effekt osv. som vi dog ikke vil komme ind på i denne omgang. I sidste ende vil den mest indflydelsesrige variabel også være de watt som man kan træde og derfor vil de bedste investering for de fleste, nok være at træne mere. Til træning skal man dog bruge energi, som man få igennem Purepower´s produkter, der må den allerbedste investering i sidste ende være at investere i nogle energibarer eller energipulver fra Purepower (sagt med et smil 😉)
Forsat god træning derude!😊   

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar