Betina Schmidt: Triatlon er det fedeste i verden.

Oprettet d.

Triatlet, europamester, ironwoman - kært barn har mange navne, men i virkeligheden hedder hun bare Betina Schmidt. Betina har gennem sine 20 års intensive træning opnået at vinde intet mindre en syv ironmans, hvoraf hun fem gange er blevet kåret til europamester. Hun har deltaget i 28 ironman konkurrencer i alt, heraf 9 gange ironman WM konkurrencer på Hawaii.
- ”Min første ironman var i 1998 i Tyskland. Det var efter jeg havde trænet mig op i godt halvandet år,” fortæller Betina Schmidt.
 
Det hele startede tilbage i 1996, hvor hun sad og så Eurosport i fjernsynet. På kanalen blev der vist verdensmesterskab i ironman, og fra det sekund var der ingen tvivl; Betina ville være triatlet. Dog var der den lille udfordring, at hun hverken kunne løbe, cykle eller svømme, og ovenikøbet var vandskræk.
- ”Det krævede meget træning og der gik mange år, før jeg blev god. Jeg havde ingen talent indenfor feltet fra start, da jeg var gammel elitegymnast, hvilket er en helt anden boldgade.”
Men Betina var stædig og satte sig hele tiden nye delmål, så hun kunne udvikle sig.
 
Gennem årene har hun dog pådraget sig et par skader, primær grundet for meget og for hård træning. Dog er det løbeskaderne der er de værste, da det er løb, der er mest belastende for kroppen. For eksempel døjede Betina med løberknæ/overbelastet knæ de første 10 år af hendes træning. De sidste seks måneder har hun døjet med et overbelastet baglår.
- ”Skader er svære at undgå, når man har trænet så længe, som jeg har. Når alt kommer til alt, handler det om at have nogle gode behandlere omkring sig, så man hurtigst muligt kan komme på benene igen,” fortæller Betina, der desuden selv er uddannet fysioterapeut og har sin egen praksis.
 
Artiklen fortsætter under billedet.
 
Betina og PurePower
Betina blev ambassadør for PurePower i 2013 og har været utrolig glad for det. Hun har gennem årene prøvet en del forskellige mærker indenfor sportsernæring, men har haft problemer med dem alle.
- ”Jeg har haft problemer med min mave, når jeg skulle løbe, lige meget hvilket mærke jeg brugte. Så så jeg nogle atleter der brugte PurePower, hvorefter jeg besluttede mig for selv at prøve det, og sidenhen har jeg ikke haft problemer,” fortæller Betina. Hun nævner desuden, at hun synes det er meget tiltalende, at PurePower er udviklet i Danmark, og at hun som ambassadør kan være en del af teamet og blandt andet være med til at teste produkterne.
 
Betinas yndlingsprodukter er Carbo Race (energidrik), Protein Snack og Energy Gels. Carbo Race indeholder elektrolytter og er god til Betina, da hun har en høj svedrate. Protein Snacken bruger hun gerne mellem to træningspas, hvis de lægger tæt op af hinanden, så hun kan få lidt energi i kroppen. Gels bruger hun gerne, når hun har lange træningsseancer på cyklen eller løb på over en time.
 
 
Fordi Betina træner så meget, som hun gør, (op til 25 timer i ugen) bruger hun de fleste af PurePowers produkter, inklusiv Hydro tabs til at stabilisere salt- og væskebalance, Energy Snack til lange træningsture samt Recovery til efter træning.
 
En almindelig træningsuge indeholder for Betina i gennemsnit 15-18 timers træning. Den består af svømning 3-4 gange i ugen, cykling 3 gange i ugen, løb 3 gange i ugen samt styrketræning 2-3 gange i ugen. Op til en konkurrence bliver der mere mængde op træningen og intensiteten er ligeledes høj (heraf de 25 timer i ugen).
 
Oprethold din motivation
- ”Det er lige så fedt at træne i dag, som det var da jeg startede,” siger Betina med et smil på læben. Hun elsker at træne meget og hun elsker at træne hårdt. Desuden er hun vild med den variation, der er indenfor triatlon. Man kan i en periode vælge at fokusere primært på svømning, hvis man er kørt lidt træt i løb eller cykling. Dernæst kan man fokusere på styrketræning eller at optimere sin kost.
- ”Der er altid noget du kan gøre bedre. Man kommer aldrig til at kede sig, og hvis man gør, så er det i hvert fald ens egen skyld,” griner Betina.
 
Det vigtigste er, at man ser på den proces man har, og at man arbejder med små delmål henimod et langtidsmål. Det vigtigste er selvfølgelig at man er glad for sporten, og at motivationen er der.
 
Dagens seneste nyheder her
 
- ”Hvis man ikke kan finde motivation, kan man prøve at regulere op eller ned på træningen, så man igen synes det er det fedeste,” foreslår Betina og fortsætter; ”Når man skal til konkurrence skal man glæde sig, samtidig med at man er nervøs og spændt. Jeg deltager ikke for at vinde titler, men for at arbejde med mål med mig selv.”
 
Husk at ting tager tid, men at man i sidste ende bliver belønnet for at arbejde målrettet. Betina foreslår at man finder sin egen måde at træne på, da vi alle er forskellige, og den måde som din kammerat træner på, er ikke nødvendigvis den måde, du bør træne på.
 
I dag er det stadig svømning, som Betina synes mindst om, af de tre dicipliner indenfor triatlon. På trods af startvanskelighederne kom hun over sin vandskræk og blev en god svømmer og en rigtig god triatlet.

 

Forfatter: Sandra Brandt Jensen


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar