Elektrolytter i drikkedunken - Hvad siger fysiologien egentlig bag?

Oprettet d. under Fagviden

Som vi tidligere har beskrevet i blogindlæget (Salte/elektrolytter om vinteren), så er vi mennesker håbløse til at bevæge os effektivt, og vi omdanner langt mere energi til varme end til fremdrift. Det er dog afhængigt af bevægelsesmønster, men meget mere end 25% nyttevirkning (som f.eks. er en høj cykel-økonomi) skal man lede længe efter. Derfor skal vi (igen) også have fat i varmeligningen. Den er som følgende:
 
Samlet energiomsætning – det ydre arbejde = konvention + stråling + ledning + evoporation + storrage.
 
Hvorfor er den så vigtigt og hvad betyder den?

Jo, ligningen beskriver, hvordan vi enten kan udveksle eller lagre den varme, som vi producerer. Man minusser den samlede energiomsætning med det ydre arbejde for at se, hvor megen energi der præcis bliver omdannet til varme. Det ydre arbejde er f.eks., hvis man træder 200 Watt på cyklen, som vi tidligere har gennemgået (her), så producerer man i alt ca. 1000 Watt, hvilket vil sige, at de 800 går til varme.
 
Varmen kan så udveksles eller lagres på forskellige måder. Lagringen foregår ved, at ens kernetemperatur stiger, og kernen kan til dels også udvide sig, så der er et større areal, som skal varmes op. Når den så når en vis temperatur, er vi nødt til at begynde at udveksle varme (at man lagrer varme, er også årsagen til, at man ikke begynder at svede de første minutter! 😉) Derefter vil vi først og fremmest forsøge at komme af med varmen via tør-varmeafgivelse. Det er netop via. konvektion, ledning og stråling. Er det dog ikke nok, må vi ty til den sidste måde, nemlig evoporation!
 
Evoporation er sådan set et fint ord for, at når man sveder, så afkøles kroppen ved, at vandet fordamper. Det er sådan set det samme som sker, når man ikke tørrer sig, inden man går ind i en svømmehal, så kommer man til at fryse, selv om der er ca. 26 grader inde i svømmehallen. Det er netop, fordi vandet fordamper fra ens hud.

 

https://sw14958.smartweb-static.com/upload_dir/pics/Carbo-Race-Elektrolyt-med-bla_baer(1).png

 

Væske, salt og plasma? 

 

Sved består derfor primært af vand og så også en smule salte. Da kroppen består af mellem 45-75% vand (desto yngre man er, desto mere vand består kroppen af), kunne det tænkes, at det ikke var så vigtigt, hvis man mistede noget af den store mængde.
 
Dog forholder den virkelig verden sig ikke helt sådan!
 
Alle kroppens celler indeholder en vis mængde væske, og for at de kan opretholde deres funktion, er det vigtigt, at de ikke dehydreres. Derudover består ens blod af en vis procent plasma, som også for størstedelens vedkommende består af væske. Hvis man har en hæmatokritværdi på 43 (hvilket ikke er unormalt), så angiver det, hvor stor en procentdel af ens blod der er røde blodlegemer, og resten af ens blod vil så primært være plasma.
 
Plasma har bla. den vigtige funktion at transportere varme fra arbejdende muskler og ud gennem huden, hvor den kan afgives. Har man derfor for lidt væske (og derved plasma) i blodbanen, er ens evne til at komme af med varmen nedsat, og man må nedsætte intensiteten for at producere mindre varme.

 

 

Er du med endnu?

 

Her er en lille GIF som en smuk kunstpause.

 

 https://media.giphy.com/media/rcfkMp6qBfPDG/giphy.gif

 


Med sveden vil der også udskilles en smule elektrolytter, herunder specielt Natrium. Som vi tidligere også har været inde på (Link), har næsten alle celler en Natrium-Kalium-pumpe, hvor der er en højere koncentration af Kalium inde i cellen end uden for, og omvendt med Natrium. Når f.eks. et aktions-potentiale ændrer cellemembranens hvile-membranpotentiale, så vil Kalium fosse ud af cellen, og Natrium ind i cellen, og der er skabt et nyt aktionspotentiale.
 
Natrium-Kalium-pumpen sørger derefter for, at hvilemembranpotentialet igen opnås. Det er også derfor, man i nogle studier undersøger kalium-koncentrationen i blodbanen som et udtryk for træthed. Det er derfor selvsagt, at hvis ens Natrium-koncentration i blodbanen og cellerne bliver for lav, kan det få nogle ret så kedelige konsekvenser.
Man kan dog også få for meget salt, og som de fleste ved, binder salt vand, hvilket kan få nogle kedelige konsekvenser (det er også derfor, der står man maksimalt må tage 4 tabletter af Purepowers hydro-tabs på etiketten). Det skal dog siges, at nyrerne er ret så skarpe til at opretholde både væske og elektrolytbalancen. Ligesom så meget andet, kan de dog ikke klare hele jobbet af sig selv, og vi må give dem nogle ordentlige arbejdsbetingelser.
 
 
 
Det skal dog siges at væske- og elektrolyttabet er meget individuelt, og det er derfor sindssygt svært at give nogle generelle anbefalinger, fordi i kolde omgivelser betyder dehydrering ikke det samme som i varme, og der ses ikke en nedgang i præstationsevnen før efter 2-3% dehydrering. Men i varme omgivelser vil der allerede ved denne procentsats ses en markant nedgang i præstationen.
 
En meget lavpraktisk måde hvorpå man kan teste, hvor meget man taber i sved og elektrolytter, er ved at veje sig inden og efter, man har løbet en tur i ens ”konkurrence-tempo” og gerne dage med forskelligt vejr. Så kan man se forskellen på før og efter og se, hvor meget man har tabt (hvis man skal tisse på vejen, så tisser man oftest ca. 200 ml. som skal medregnes 😉). Derudover kan man prøve at løbe i en helt sort T-shirt, og alt er selvfølgelig relativt, men er der store saltplamager på den, så sveder man en del elektrolytter ud og skal nok være ekstra opmærksom på sit indtag af salte og vise versa, hvis de er ”små”.
 

 


Derfor… Skal du ud at rulle en tur med gutterne et par timer, hvor I kan/skal snakke sammen hele vejen, og det kun er ca. 20 grader varmt, så behøver du nok ikke at komme elektrolytter i dunken. Skal du derimod ud at løbe 1-1,5 time, fyldt med intervaller, og det er en god sommerdag på 26 grader, så ville elektrolytter nok være fornuftig
t!
 
  • Stuart I. Fox (Fox). Human Physiology 8th edition; McGraw Hill, ISBN 0-070244082-1 kap 17 
    Derudover så er gode bøger som noget af det jeg skriver også står i. 
  • Menneskets fysiologi af Bente Schibye & Klaus Klausen, 2013 FADL´s Forlag. 
  • Exercise Physiology: Nutrition, Energy, and Human Performance af McArdle, Katch og Katch, 2014, Wolters Kluwer. 
    Og det klassiske studie der fortæller om hydrering i varme og kolde omgivelser: 
  • Maughan, R. J., & Shirreffs, S. M. (2010). Dehydration and rehydration in competative sport. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports. 


Kommentar(er) 5

  • Niels
    Niels

    Spændende læsning. Jeg lever nok med et par stavefejl. Det er jo ikke noget som forstyrrer meningen. Til Lonnie: Hvis du tilbyder at læse korrektur, burde du ikke poste ord som “nogetop”. I øvrigt skrives jer ikke med stort j!

    Svar

  • Per
    Per

    Enig med Lonnie. Hvis jeg skal tage en tekst alvorlig, skal den være skrevet på korrekt dansk, men I bestemmer selv.

    Svar

  • Erik Vind
    Erik Vind

    Meget interessant indlæg. Spørgsmål, kan alm husholdningssalt anvendes til at justere saltvbalancen?

    Svar

  • Lonnie
    Lonnie

    Inden I næste gang lægger nogetop, så send det lige til mig for korrektur. Det var dog voldsomt, som I strøer om Jer med stavefejl😳

    Svar

Skriv din kommentar