Vintertræning: Find dine fejl og arbejd med det mentale

Oprettet d. under Race

Vintertræning: Find dine fejl og arbejd med det mentale
Vintertræning: Find dine fejl og arbejd med det mentale
Sæsonen er for længst slut, cyklen står ovre i hjørnet med racenummeret fra sæsonens sidste stævne på, våddragten er krøllet sammen og ligger bagerste i tøjskabet, og løbeskoene står og venter utålmodig og bebrejdende ved døren.
Motivationen til at træne er der, men formålet mangler, og der er for lang tid til, at sæsonen for alvor starter, til at du har dårlig samvittighed over ikke at træne.
I kraft af at du er i dårlig form, vil dine tekniske svagheder komme lettere eller hurtigere frem, når du træner. Så her kan du f.eks. arbejde med din løbeøkonomi på løbet. Her kan det være din kadence på løbet. Når du bliver træt i din konkurrence såvel mentalt som fysisk falder kadencen, og din løbeøkonomi bliver dermed dårligere. Det bliver så ekstra hårdt at holde din givne pace, og det er her filmen knækker for rigtig mange. Dette punkt skal du lede langt tid efter om sommeren, da din fitness her er god, men her i off season skal du ikke lede lang tid efter dette punkt.
Hvis din længste løbetur den sidste måned har været ca. 12 km, og du har løbet et par gange eller tre om ugen, så løber du 15-16 km roligt nu. Du skal tænke på at løbe jævnt og ikke for hårdt. Du indstiller dit ur, så du kun kan se, hvor mange km du har løbet, men ikke tid, puls eller kadence. Efter turen oplader du din træningsfil og kikker på kadencen og fart pr. km. Disse vil typisk falde på et tidspunkt. Ugen efter løber du præcis samme tur, samme energiindtag, men hvor du så kan se på dit ur, hvad din aktuelle kadence er, og hvad du løber pr. km.
Målsætningen er så, at du holder en konstant kadence og fart hele vejen. Når du så kommer hjem og kan se din fil efter træningen, er kurverne for fart og kadence lige og jævne hele vejen.
Dette en rigtig god fremgangsmåde at arbejde med det tekniske på løbet, fordi du erfarer på egen krop, hvad det vil sige at disponere rigtigt, og du lærer at fokusere, når du bliver presset, mens du er aktiv. En dårlig løbeøkonomi eller evne til at arbejde med denne kan koste dig din målsætning på racedag.
Andreas Borch
Web: www.byborch.com

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar