De fæle kulhydrat-typer, der blev til en enkelt let julehistorie.

Oprettet d. under Fagviden

De fæle kulhydrat-typer, der blev til en enkelt let julehistorie.

Fruktose, glukose, maltodextrin, osv… Ja, begreberne og sukker-arterne er mange og hvad man skal indtage, før, under, og efter konkurrence eller træning, er en jungle at finde rundt i. Når vi indtager kulhydrat, vil det skulle igennem fordøjelsen og videre i kroppen. Der er 4 faktorer som bevirker, hvor hurtigt en form for kulhydrat bliver optaget og i sidste ende, resulterer i en stigning i blodsukkeret. De faktorer er mængden af kulhydrat der spises, mavetømningshastigheden, optagelseshastigheden i tarmen og hvor hurtigt sukkeret deponeres i muskler (enten til forbrænding til energi under arbejde, eller deponeres som muskelglykogen) og lever.

 

I stedet for at indtage rent glukose eller ren fruktose, er det langt mere fornuftigt at benytte sig af Det Glykemiske Index (DGI).  DGI blev i sin tid lavet for at diabetikere nemmere kunne se, hvad de skulle spise, for at deres blodsukker ikke skulle blive faretruende højt. DGI angiver derfor hvor hurtigt en madvare, som indeholder kulhydrat, giver et udslag i blodsukkeret. Man har i disse tabeller derfor også angivet, hvilke fødevarer der har et hhv. højt (HGI), moderat (MGI) eller lavt glykemisk index (LGI).

 

Når man så efter sin træning skal have sit restitutions-måltid skal man derfor spise fødevarer der har et HGI, da disse fødevarer netop hurtigt giver et udslag i blodsukkeret og derfor også hurtig mulighed, for at musklerne kan optage dette sukker og deponere det. Figuren er fra et studie af danske Bente Kiens og Richter (1998), hvor de netop har testet for hvad der giver den hurtigste genopbygning af muskelglykogen.

 

Hvis man lægger mærke til det så er dette også angivet på Purepowers produkter, hvor der nemlig står om produktet skal bruges før, eller efter, et trænings-pas. Dette er netop et udtryk for, hvilket Glykemisk index produktet har.

 

Man kan ved en hurtig google-søgning finde en lang liste med fødevarer og deres index´er, men husk at tjekke om referencen er en glukose-drik eller om den er hvidt brød, da det giver nogle lidt forskellige værdiger for hvad der er højt, moderat og lavt. Vi har dog fundet en lille én, som du kan bruge.

Hvad man så skal spise under og inden en konkurrence eller et træningspas, kommer vi ind på i en af de følgende blogs!

 

Referencer: Sportsernæring kap. 2 af Bente Kiens (2015), Utilization of muscle triacylglycerols during postexercise recovery in humans af Kiens & Richter (1990, 1998) 

 

 

 

 

 

 

Daniel Nykvist Larsen: Bachelor in Sports and Health.

Instagram: (LINK)


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar