En kur der dur (for atleter!)

Oprettet d. under Fagviden

Diverse kure får ofte meget opmærksomhed i medierne, og de har endda fået deres eget tv-program med ”En kur der dur”. Et væsentligt problem med alle disse kurer er dog, at de alle henvender sig til ”normale” mennesker og ikke til atleter.

 

Problemet ligger jo i, at vi skal bruge kulhydrater når vi træner hårdt og protein til at genopbygge vævet. Fedt kan man heller ikke skære helt væk, da dette er vigtigt for optagelsen af de fedtopløselige vitaminer, der på sin vis også er med til at opbygge kroppe og opretholde dens funktion. Men hvad skal man så gøre?

 

Indenfor videnskaben undersøger man sjældent en specielt kur, men man forsøger at manipulere med de 3 makronæringsstoffer (protein, fedt og kulhydrat). Et studie af Sacks et al. Fra 2009 har man taget 811 overvægtige forsøgspersoner og sat dem på diæter, med forskellige fordeling af makronæringsstoffer. Her er det tydeligt at en idræt med en stort indtag af protein (25E%), medførte et varigt vægttab, over de to år forsøget fandt sted. E% betyder energiprocent dvs. hvor mange procent af det samlede energiindtag, som har været fra protein. Man regner med dette, da brændværdien for protein og kulhydrat er ca. den samme, men den er væsentlig højere for fedt og derfor kan man ikke blot sige ¼ af maden skal være protein… Dette skyldes, ifølge et Review af Halton & Hu, en højere termogenese og et lavere energi- indtag. Det lavere energiindtag er grundet en større og længerevarende følelse af mæthed.

 

For atleter giver det også mening at indtage en større del protein, hvis man vi tabe sig. Dette skyldes at man ved et energiunderskud mister en mindre mængde muskelmasse ved høj indtagelse af protein, end ved en lav indtagelse. Dette forudsætter dog at man aktiverer musklerne dvs. træner.

 

Vil man derfor gerne tabe sig som atlet, skal man huske stadig at træne og udskifte kulhydrat med proteiner. Her antages det at atleter ikke indtager mere end det anbefalet (20E%) niveau i forvejen. Derfor kan man nok ikke forvente at præstere optimalt, i denne periode…. Og husk nu at man stadig skal være i energiunderskud for at tabe sig, men ikke for meget, da det kan have meget triste konsekvenser. Inden man nu går ud og ripper supermarkedet for proteinholdige fødevarer skal det også nævnes at et for stor indtag af protein over en længere periode, potentielt kan medføre nyresten.

 

Helt konkret kunne en metode som atlet være at indtage skyr om morgen i stedet for havregryn. Det er allerede en måde at udskifte kulhydrater med protein, eller drikke proteindrikke i stedet for sodavand.

 

Daniel Nykvist Larsen: Bachelor in Sports and Health.

Instagram: (LINK)

 

 

Reference:

Frank M. Sacks et al. 2009 - Comparison of Weight-Loss Diets with Different Compositions of Fat, Protein, and Carbohydrates

Thomas L. Halton and Frank B. Hu 2004 - The Effects of High Protein Diets on Thermogenesis, Satiety and Weight Loss: A Critical Review

Melinda M. Manore 2015 - Weight Management for Athletes and Active Individuals: A Brief Review (rigtig god artikel inden for dette område!)

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar