Fordele og ulemper ved at cykle indendÝrs

Oprettet d. under Fagviden

De Mange Timer & Væggen

Det er vinter, koldt og ofte enten regnfuldt eller snevejr, som medfører der er salt på vejene, der kan få en geargruppe til at ligne håret på Pippi langstrømpe. Af de årsager er det ikke altid specielt motiverende at finde raceren frem og tage ud og cykle udenfor.

 

Derfor vælger mange at cykle indendørs på deres home-trainer eller turbo-trainer. Der findes mange forskelle mærker og modeller inden for dette felt, hvor man også kan tilkøbe sig film og alverdens andre goder. Men hvilke fordele eller ulemper er der ved dette? Og hvorfor er de første cykelture udendørs ofte ret hårde, når man nu har siddet en masse timer og trænet hårdt på home-traineren?

 

M. Arkesteijn et al. testede effekterne af at køre på landevej vs. Home-trainer i 2012 og fandt en del spændende resultater. De testede nogle mandlige trænet cykelryttere og fandt at der ikke var forskel på hvor effektive forsøgspersonerne var, ved samme hastighed og i samme gear. De fandt også at energiforbruget og det antal watt de trådte, var de samme begge steder.

 

 

De fandt dog nogle interessante forskelle andre steder. Det var nemlig i muskelaktiviteten, hvor der var væsentlig forskel. Personerne havde en markant større aktivering af musklerne i for-låret på home-traineren end på landevejen (7-17% for de forskellige muskler). Dog fandt de også at der var en større aktivering i baglårsmusklerne på landevejen (10-19%).

 

Derfor skulle det umiddelbart menes. der ikke var forskel i at køre på Home-trainer vs. At køre på landevejen.

 

Dog kan det diskuteres at man på en home-trainer er fikseret, hvilket netop påvirker ens teknik. Det bliver nemmere at træde hårdere når pedalen trædes nedad (hvor for-låret netop bruges). Man får derfor ikke en specielt god teknik eller et rundt tråd. når man træner på home-trainer.

 

Men hvorfor kan det så være nogle af de første ture hvert år, ofte er nogle af de hårdeste?

Det skyldes højst sandsynligt at antallet af timer man træner, ofte falder med vinteren. Selv om man træner hårdt og om muligt opretholder sin VO2-max og laktat-tærskel, så vil ens økonomi falde b.la. pga. antallet af timer. Det er netop de 3 faktorer, der har indflydelse på ens præstation når der er tale om længere aktiviteter (dog ikke ekstremt langvarige dvs. mere end 2-3 timer).

 

Daniel Nykvist Larsen: Bachelor in Sports and Health.

Instagram: (LINK)

 

Referencer:

M. Arkesteijn, J. Hopker, S. A. Jobson, L. Passfield, 2012 - The Effect of Turbo Trainer Cycling on Pedalling Technique and Cycling Efficiency

DAVID R. BASSETT, JR. and EDWARD T. HOWLEY, 2000 - Limiting factors for maximum oxygen uptake and determinants of endurance performance


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar