Spise varieret – men hvordan?

Oprettet d.

Man har ofte hørt det og jeg nævnte det også selv i sidste indlæg… Man skal huske at spise varieret, men hvordan gør man det og hvorfor er det så vigtigt og hvilke ting gør overhovedet hvad? I stedet for at du skal igennem mange sider i en lærebog, har du her en oversigt over de vigtigste vitaminer og mineralers roller og hvad man skal indtage, for at få dem.

 

D- Vitamin bidrager til vækst og mineralisering af knoglerne og forøger også absorptionen af calcium.  De vigtigste kilder til vitamin D er mælkeprodukter, fed fisk, æg og sollys. En mulig konsekvens af for lavt et indtag er anæmi, der er en tilstand hvor der er for lidt røde blodceller eller hæmoglobin i blodet, der resulterer i træthed og personen bliver bleg.

 

E- Vitamin fungerer som antioxidant til at forebygge celleskader. De vigtigste kilder til vitamin E er frø, grøntsager, grønne blade, herunder specielt spinat og kiwi.

 

B6 – vitamin er en vigtig katalysator for proteinsyntesen og glykogens metabolisme og hjælper til udskillelse af glykogen fra leveren.  De vigtigste kilder til vitamin B6 er kød, fisk, frugter, fuldkorn, kornprodukter, bønner, bananer, nødder, æg. C-Vitamin faciliterer b.la. optagelsen af jern. Det styrker kroppens immunforsvar og har en stærk antioxidant virkning.  De vigtigste kilder til vitamin C er bl.a. citrusfrugter, tomater og salat, peberfrugter, kiwi, broccoli, jordbær og mango. Folat er en vigtig del i dannelsen af nyt blod. De vigtigste kilder til Folat er b.la. bælgfrugter, grønne grøntsager, kød, æg, mælkeprodukter, avocado og grønne bønner.

 

Calcium har mange forskellige funktioner og er et af kroppens byggesten til dannelsen af knogler og tænder. Derudover har den funktioner i muskelstimulation, nervesignaler og optimerer også blodtryks-reguleringen og størkning af blodet. De vigtigste kilder til Calcium er mælk, ost, mørkegrønne grøntsager og tørret frugter.

 

Jern har en vigtig rolle i dannelsen af nyt blodlegemer, da det indgår i dannelsen af hæmoglobin og myoglobin dvs. røde blodlegemer og derved nyt blod. De vigtigste kilder til jern er æg, kød, grøntsager, fuldkorn, og grønne grøntsager. Da jern indgår i dannelsen af nye blodlegeme, der i blodbanen transportere ilt, er jern derfor et vigtigt mineral for idrætsudøvere. Disse bør sørge for at deres kost indeholder fødevarer, der indeholder jern. Anæmi kan også behandles ved en ”jern-kur” hvor der indtages mere jern, dog stadig under de giftige niveauer.

 

Daniel Nykvist Larsen: Bachelor in Sports and Health.

Instagram: (LINK)

 

Referencer

McArdle, W. D. (2015). Exercise Physiology. Philadelphia: Spi Global.

Schibye, B. K. (2013). Menneskets fysiologi. København: FADL´s forlag A/S.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar