Nu må jeg heller se at give den en skalle! Og dog….

Oprettet d. under Race

Vi har næsten alle prøvet det… Sæsonen står for døren, og man har ikke helt fået trænet dét, som man havde håbet og årets vigtige mål er lige om lidt. Man vil selvfølgelig gerne være klar til dette mål og så lige give den en skalle de sidste måned, for bare at få et nogenlunde resultat.

 

Men næsten som alle løber har på et eller andet tidspunkt stødt ind i det som alle frygter, nemlig en skade. Det er et oftest diskuteret emne og der findes mange forskellige argumenter og forslag for hvordan skaderne undgås. Men hvad er de vigtigste pointer for ikke at rende ind i sådan en løbeskade?

Træningsmængde

Vel nok den største årsag til at folk bliver skadet, er når det samlet træningsstress bliver for stort ift. hvad vævet er vant til. Træningsstress betyder, hvor hårdt ens væv dvs. muskler, sener, knogler, led osv. har det. Et træningsstress kommer selvfølgelig af at træne og det er alle former for træning, som giver et eller andet form for stress. Derfor så kan der både skabes et for stort stress, ved at man træner længere tid end kroppen er vant til, eller mere hård træning end den er vant til.

 

Som tommelfingerregel bør man aldrig øge med mere end 5 min. eller 1 km om ugen. Skal noget af en mængdetræning udskiftes med intervaller, så bør man kun løbe halvdelen af det antal km. man ville have løbet på den hårde tur.   

Teknik

Forkert teknik er også en af de væsentligste årsager, til at folk bliver skadet. Under løb for man utroligt mange stød op gennem kroppen og har man derfor en forkert teknik, så bliver kroppen forkert belastet igen og igen. I mange klubber vil der være decideret tekniktræning, som mange ville kunne få gavn af. Så hvis du allerede er med i en klub, så spørg træneren om han gider kigge lidt mere specifik på i før/efter træningen så du evt. kan få nogle fokuspunkter. Er du ikke medlem af en løbeklub, så tag et kig på eliten, hvad end det er den danske eller internationale elite, så har de sjældent en dårlig løbeteknik.

 

Vær stærk nok

Hvad end man skal ud at løbe lang eller kort og hårdt, så kræver det noget af kroppen og undervejs vil man oftest blive træt. Det er her hvor man skal sørge for at have noget basal styrke i kroppen, så ledes at man netop kan opretholde den gode teknik man har arbejdet på at få. 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar