Choose country

DK Denmark NL Netherlands NO Norway SPONS Sponsor B2B B2B SE Sweden

Kramper i benene – og hvad der kan gøres ved det

Oprettet d.

Kramper i benene – og hvad der kan gøres ved det
Kramper i benene opstår pludseligt, og giver nogle voldsomme og ukontrollable smerter. Det sker ofte om natten, så vi ikke bare får ondt i benene, men også får ødelagt nattesøvnen. Men hvad skyldes kramperne, og hvordan kan du forebygge og måske helt undgå dem? Det får du svar på i denne artikel.
 
Kramper i benene rammer alle, uanset alder og hvor veltrænet dine muskler er. Typisk oplever du flere kramper i benene, jo ældre og mindre aktiv du bliver. Også mange gravide oplever at få kramper i benene oftere end deres jævnaldrende. Men i dette indlæg har vi fokus på atleter/motionister.

Muskeltræthed er muligvis årsagen

Ingen kender de helt præcise fysiologiske årsager til, at vi får kramper i benene. Dog tyder meget på, at de typisk opstår i forbindelse muskeltræthed – og især i de muskler, som krydser to led. F.eks. lægmusklen.
 
Der er dog mange andre ting, der synes at kunne trigge de smertefulde muskelsammentrækninger, som kramperne i virkeligheden er. De kan blive så kraftige, at du kan have ondt i den ramte muskel i op til et døgn efter krampeanfaldet.
 
Blandt de ting, der vides at kunne udløse krampeanfald i benene er, at du har:
• Stået eller siddet i samme stilling i længere tid ad gangen
• Udviklet væskemangel eller problemer med væskebalancen
• Trænet hårdt eller bevæget dig mere end normalt
• Taget noget medicin, som har kramper i benene som bivirkning

Sådan mindsker du risikoen for kramper i benene

Fordi vi ikke kender årsagen til, at der opstår muskelkramper i benene, er det ikke muligt at forebygge det smertefulde fænomen fuldstændigt. Der findes dog nogle tips og gode råd, som erfaringsmæssigt mindsker risikoen for, at du får kramper i dine ben.

Få styr på væskebalancen

Væske- og saltbalancen spiller en vigtig rolle for, hvordan kroppen fungerer. Her menes det, at større væsketab og dehydrering fremmer risikoen for at få kramper i benene. Det skyldes et underskud af natrium, som er med til at danne de nervesignaler, der kontrollerer musklerne.
 
Da salt (som indeholder natrium) oftest er bundet til væske i kroppen, kan et underskud på salt- og væskebalancen skabe irritation i musklerne, som derved begynder at krampe.
 
Derfor er det vigtigt, at du sørger for at drikke nok, samt anvender elektrolytter i dit drikkevand, når du træner eller arbejder hårdt. Derved undgår du, at kroppen udskiller så meget salt, at der ikke er natrium nok til at danne de rigtige nervesignaler.

Sørg for ikke at få underskud af magnesium

På samme made som med natrium, synes et underskud eller en ubalance i magnesium i kroppen, at kunne trigge kramper i benene.
 
I hvert fald synes et jævnligt indtag af magnesium at kunne reducere risikoen for, at der opstår muskelkramper i benene. Indtaget kan være enten i form af deciderede magnesiumtabletter eller gennem et tilskud af magnesium, elektrolytter og andre mineraler til dit drikkevand.
 

 

 

Sørg for hvile til musklerne efter fysiske præstationer
Hårde fysiske præstationer – hvad end det er hård fysisk træning, eller at du måske har gået mere, end du plejer i din hverdag – kræver, at du giver musklerne i benene (og resten af kroppen) mulighed for at restituere sig ordentligt.
 
Af samme grund bør du være mere påpasselig med at ændre fart eller tempo, når du er ved at være færdig med f.eks. din træning, eller er blevet træt af at gå. Trætte muskler har brug for længere tid til at omstille sig til en anden belastning. Så skifter du for hurtigt, protesterer musklerne ved at krampe.

Let massage, Tai Chi eller Yoga kan forebygge kramper i benene

Har du trænet hårdt, eller udført anden hård fysisk aktivitet, bliver de anvendte led lidt stivere i det. Netop stive led synes at fremme risikoen for muskelsammentrækninger i benene.
 
Derfor er et en god ide at tage et par Yoga- eller nogle Tai Chi-øvelser, som løsner op for stivheden. Samt massere den eller de muskler, der krydser det stive led.

Hvordan mindsker eller stopper du krampe i benene

Kan du mærke, at du er ved at få krampe i benene, er det en god ide at strække den berørte muskel langsomt ud på samme måde, som du gør efter din træning. Det kan også være med til at forebygge ømhed i musklen efter et krampeanfald.
 
Tilsvarende kan du også lindre krampen og de tilhørende smerter ved at massere den berørte muskel. Derved kan du få musklen til at slappe af, så krampen mindskes eller helt forsvinder.
 

 

Forebyg kramper i benene
Vil du effektivt forebygge risikoen for kramper i benene, skal du følge de anvisninger, vi kommer med i denne artikel. Sørg også for at drikke rigeligt, og anvend eventuelt nogle af de tilskud af magnesium og elektrolytter, som du finder i vores webshop.
 
Så mindsker du risikoen for at vågne op med eller pludselig få kramper i benene.
 
Kilde: journals.lww.com/acsm-csmr/Fulltext/2008/07001/Muscle_Cramps_during_Exercise_Is_It_Fatigue_or.9.aspx

Kommentar(er) 5

  • Sven
    Sven

    Hvorfor bruger i lysegrå tekst her på en hvid side?? Det er svært/anstrengede at læse Skift til SORT SKRIFT..TAKKER Eller brug lyserød skrift på en rød side, det vil fungere lige så elendigt Hav en rigtig god dag. Mvh - Sven

    Svar

  • Tobias Wilchen Andersen
    Tobias Wilchen Andersen

    Godaften. Jeg træner op til bigfour i år og skal lave halv og hel ironman, jeg har det sidste års tid brugt jeres produkter som jeg køber i min lokale cykelsmed, hvad er jeres råd til mig af de rigtige produkter så jeg får det helt rigtige til kroppen 💪💪💪

    Svar

  • Anja thomsen
    Anja thomsen

    God artikel Hvor tit og hvornår bør man tage dem Hydro tabs Jeg er aktiv stort set hverdag minus fredag, med svøm, styrke, spinning og løb..nogen dage dobbeltpas Ved spinning og svømmebriller jeg jeres pure power race Mvh Anja

    Svar

    • Tobias - PurePower
      Tobias - PurePower

      som kommentar til af Anja thomsen

      Hej Anja, Tak for dit spørgsmål. Når du har træningspas på under en time, giver et god mening at bruge vores Hydro tabs. Er du over en time skal du have nogle kulhydrater som du får i vores Carbo Race serie. Har du brug for mere vejledning er du velkommen til at kontakte mig på tr@purepower.dk Mvh Tobias

      Svar

Skriv din kommentar

Køb for ##AMOUNT## og modtag en gratis gave