Energy Snack

Energy Snack

(17 produkter)

PurePower Energy Snack er perfekt til løbere, cykelryttere, svømmere eller atleter, der dyrker andre sportsgrene, som kræver ekstra energi. Desuden er det en hurtig og nem måde at få lidt i maven både før eller under træning.

Se som

Energy Snack


Alle vores energibarer er danskudviklede, lavet primært på havre og består af samme grundopskrift, nemlig opskriften på vores originale energibar. Dernæst har vi valgt at lave yderligere fem varianter; én med kakao, der smagsmæssigt minder om havregrynskugler, til dig med den søde tand, samt én med tranebær og kerner til dig, der gerne vil have en lidt mere frisk energibar. Ydermere har vi en med peanut/karamel, der får mundvandet til at løbe, kokos der leder tankerne hen mod noget eksotisk og kakao fudge, som er toppet med en lækker frosting på toppen.

PurePower er Danmarks førende leverandør af energibarer, og alle vores produkter er også dansk udviklede.

PurePowers energibar / Energy Snack er en god blanding af langsomt optagelige kulhydrater og hurtigere kulhydrater. De langsomme kommer fra havre og de hurtige fra glukosesirup. Vores energibar er velegnet til en række atleter, herunder udholdenhedsatleter som løb, cykling, mountainbike, svømning, badminton og håndbold. Vores energibar kan også bruges i hverdagen, hvis du har brug for et energiboost. Alle vores energibarer kan indtages under træning for at erstatte tabte glukosedepoter eller før træning for at give kroppen energi.

En energibar kaldes også en sportsbar og er en müslibar med et højt indhold af kulhydrater, og nogle af dem indeholder også lidt protein. En energibar bruges normalt før træning, men i nogle sportsgrene bruges den også under træning. Det er dog ikke at foretrække i sportsgrene, hvor man bliver meget forpustet. Da en energibar skal tygges godt og grundigt, er det ikke det foretrukne energiprodukt, hvis man er meget forpustet. I dette tilfælde vil det være at foretrække at bruge en energigel eller energidrik under træningen og kun bruge en energibar før træningen.

Energibar til triatlon

Triatlon er en af de hårdeste fysiske aktiviteter, da den kombinerer løb, svømning og cykling, så du har brug for energi, selv efter et ordentligt måltid. Det er en god idé at spise en energibar før en konkurrence, men du har også brug for energi under konkurrencen/træningen. Valget af barer vil afhænge meget af den enkelte atletes præferencer. Men som nævnt ovenfor er energibarer ikke at foretrække, hvis man er meget forpustet, og vi anbefaler derfor Carbo Race Energy Drink og/eller Energy Gel.

Triatleten Betina Schmidt anbefaler, hvilke energiprodukter du kan bruge her.

Energibar til cykling

Mangler du lige den sidste energi til at kravle over bakkerne? Eller synes du, at en lang, hård tur på cyklen tærer på kroppens energiniveau? Så skal du måske overveje en PurePower Energy Snack, som giver dig et ekstra skud energi før eller under din træningstur. Når man cykler, er det vigtigt, at en energibar ikke er for svær at tygge eller sluge, så vi har udviklet en energibar, der er meget let at sluge og smager helt fantastisk. Energibarer til cykling er kun vigtige, hvis du skal ud på en længere tur. På korte ture kan du nøjes med vand eller en energidrik. Energibarer kan også være gode at spise efter cykelturen, så du restituerer hurtigere.

PurePowers energibarer erstatter ikke en normal sund kost, men fungerer som ekstra energi under hård træning

MIX SELV

Sammensæt et mix af dine favorit-produkter, jo flere du blander, jo mere sparer du.

Sammenlign /3

Loader..