SPAR STORT PÅ GELS & CHEWSSLÅ TIL NU! 👌 HELT NED TIL 13,- PR. GEL👌 Det går stærkt!

5 gode kostråd før din spinningtime

5 gode kostråd før din spinningtime

Er der noget, der kan tømme kroppen for energi, er det en intens spinningtime – især om morgenen. Så skal du undgå at gå kold midt i timen, er det vigtigt, at du spiser et sundt, nærende og energiholdigt måltid lige før timen – og har lidt ekstra energi liggende klar, når du kan mærke, du er ved at løbe tør for kræfter. Samt naturligvis opretholde væskebalancen hele vejen.

5 gode kostråd, der hjælper dig gennem din spinningtime

Spinning er en populær træningsdisciplin, fordi den både giver masser af motion og øger din forbrænding. Men samtidig også noget af en kraftanstrengelse at komme igennem. Går du til den, kan du nemt forbrænde op til 800 kalorier på sådan en time – altså lige omkring eller lidt under halvdelen af dit daglige kalorieindtag – alt efter om du er kvinde eller mand.

Så det er ikke underligt, at spinning tærer på kræfterne. Især om morgenen, hvor du måske ikke har nået at spise så meget, før det går løs.

Drik rigeligt før spinningtimen

Under en spinningtime sveder du ret meget. Ikke kun på grund af den hårde træning. Men også fordi du oftest sidder sammen med mange andre, der også udsender varme på grund af de fysiske anstrengelser. Det øger varmen i lokalet, da der sjældent er nogen særlig ventilation, som kan køle jer ned. Det giver en selvforstærkende effekt, der gør, at alle i lokalet sveder endnu mere.

Så for at kunne holde væskebalancen i skak under spinningen, bør du drikke en god portion væske før timen. Gerne en kvart liter væske eller mere – og gerne tilsat elektrolytter. De sørger for, at din saltbalance er i orden. Kommer kroppen i saltunderskud, mister den nemlig evnen til at rehydrere – og så kan du drikke alt det, du orker under træningen. Det hjælper ikke. Derfor vil du hurtigt miste kræfterne, og bliver til sidst nødt til at give helt op.

Suppler også gerne med et magnesium-tilskud, hvis du har problemer med kramper under træningen, samt gerne vil sikre dig optimal effekt af træningen.

Elektrolytter og magnesium kan du f.eks. få ved at komme en eller to Hydro Plus-brusetabletter i det vand, du drikker før timen.

Sørg også for at have rigeligt med væske klar, du kan drikke under timen. Gerne tilsat både hurtigt-optagelige kulhydrater som f.eks. frugtsukker, samt elektrolytter og magnesium til at vedligeholde salt- og magnesiumbalancen i kroppen.

Spis masser af langsomt-optagelige kulhydrater før træning

Skal du give din krop de bedste forudsætninger for at have energi nok til hele timen, bør du spise langsomt-optagelige kulhydrater før spinningtimen. Derved bliver kroppen ved med at få tilført energi, så du kan holde tempoet oppe i længere tid.

Langsomme kulhydrater får du f.eks. fra havregryn, rugbrød og kartofler og pasta. Her er især havregryn og rugbrød effektive, hvis din spinningtime ligger om morgenen. For det store fiberindhold i både gryn og brød sænker hastigheden på dit optag af kulhydrater.

Så lad være med at springe morgenmaden over før morgen-spinningen, hvis du vil give dig selv og din krop de bedste muligheder for at komme hele vejen gennem spinningtimen.

Glem ikke proteinerne

Det er ikke kun kroppens væske-, salt- og magnesiumdepoter, der tæres på, når du spinner. Også musklerne – især i benene – belastes og slides.

Derfor bør du også sørge for at spise nogle proteiner både før og især efter spinningtimen. De er vigtige, når musklerne skal genopbygges. Samtidig har proteiner den positive sidegevinst, at de også styrker dit immunforsvar.

Så før spinningtimen om morgenen kan du supplere havregrøden med et blødkogt æg, eller lægge et godt stykke kødpålæg på det rugbrød du spiser.

Ligger din spinningtime senere på dagen, kan du øge proteinindtaget ved at spise mere kød, mere fisk, eller spise flere bønner til din frokost eller aftensmad. Eller snuppe nogle nødder som snacks lige umiddelbart før spinningtimen, hvis den ikke ligger lige efter et af dine måltider.

Spis masser af grøntsager og frugt

Frugt og grønt er også gode i forbindelse med spinning.

Grøntsagerne især på grund af deres fibre og protein, og frugten på grund af de hurtige kulhydrater, samt en række forskellige vigtige vitaminer og mineraler. F.eks. C-vitamin, der reducerer træthed og udmattelse, samt forbedrer dit immunforsvar.

Samtidig er frugten nem at have med dig til spinningtimen og let at indtage, selv om du tramper løs i pedalerne.

Hav hurtigoptagelige kulhydrater klar, når kræfterne svinder

Når du begynder at mærke, at du er ved at blive udmattet, er det en god ide at snuppe en banan, noget druesukker eller en energibar under træningen. De indeholder alle hurtigoptagelige kulhydrater, der giver dig et næsten øjeblikkeligt energiboost.

Samtidig indeholder energibarer, som f.eks. vores PurePower Energy Snacks, også langsomt optagelige kulhydrater, der kan vedligeholde energitilførslen under den sidste del af træningen.

Sammen med de hurtige kulhydrater i dit drikkevand gør det dig muligt at komme gennem hele spinningtimen, uden at blive helt udtømt for kræfter.

Få flere gode råd om kost og motion

Bruger du nogle af eller alle de 5 kostråd ovenfor, øger du dine chancer for at komme hele vejen gennem en spinningtime uden at gå ned på hverken energi, væske, salt eller magnesium. Specielt den onde morgen-spinningtime.

Efter træningen er det også vigtigt, at du får fyldt depoterne op, samt får spist rigeligt med protein. Det giver dine muskler de bedste forudsætninger for at restituere sig efter spinningtimen.

Vil du have flere gode råd om kost og seriøs motion eller træning, kan du med fordel læse de andre artikler, som du finder på vores PowerBlog.

God vind med spinningen og din anden træning.

Skriv en kommentar

Bemærk: Kommentarer skal godkendes før de bliver offentliggjort.