Husk dit eget ”Bull-shit-filter”

Oprettet d. under Fagviden

Denne gang bliver blog indlægget ikke så fysiologisk som de andre. Det er mere en reminder om altid at have en kritisk sans, over for hvad man hører på landevejen, i omklædningsrummet, i reklamer, eller på internettet. For der er ingen tvivl om, det flyder med vrøvl fra mange sider og det kan ofte være svært at finde ud af hvad der er rigtigt og hvad der er bull-shit…

 

Det første skridt er dog altid at forholde sig til hvem ”afsenderen” er. Er det træningskammeraten, der har læst en artikel på internettet? Dvs. en fortolkning på en fortolkning (hvis han altså ikke har læst original-studier omkring et emne, hvilket nok er sjældent…) Eller er det en journalist, fra det ene eller andet medie? Langt det meste af den information vi får er fra journalister og intet ondt om det erhverv, for de er på virkelig på en hård opgave… De skal skabe overblik i et emne, som de nok ikke ved det store om i forvejen og skal have alle detaljer med, fra den person der nu giver dem deres information. Det er allerede en svær opgave. Det vigtigste at holde sig for øje er dog at deres hovedformål ofte, er at sælge en vare. Dvs. den skal være spændende og for at den er spændende skal den være iøjefaldende og hvordan gør man det? Oftest ved at overfortolke…. Det er nok det vigtigste altid at have i baghovedet, over for både reklamer, internettet, artikler osv.

 

Lyder argumentationen plausibel?

Mange der læser de her blogs, har allerede en ide om hvordan den menneskelige fysiologi forholder sig og har en interesse for den. Derfor har du nok en også en lille idé, om det som nu bliver påstået, ret faktisk har noget i sig. F.eks. Mælk er den eneste og vigtigste kilde til Calcium… come on, hvis det var rigtigt hvordan kunne veganere så overleve?  Eller ”jeg spiser ikke noget på min cykeltur, for jeg vil gerne tabe mig”. Man tager ikke på af en bar under sin cykeltur, tværtimod næsten, for hvis den gør at du kan køre 120 km i stedet for 90 km, fordi du pludselig ikke går kold. Eller hvis du kan holde til at arbejde hårdere de sidste 30 km. i stedet for at trille det sidste stykke, så er den givet rigtig godt ud.

Så hav altid den kritiske sans i baghovedet! Og ja, selvfølgelig skal du også have det over for vores indlæg! Og husk at have en kritisk sans behøver ikke at være negativ over for noget, men nærmere være nysgerrig overfor hvorfra og hvordan den viden er tilkommet. 

Daniel Nykvist Larsen: Bachelor in Sports and Health.

 

Instagram: (LINK)

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar