De 5 vigtigste punkter til at blive en bedre atlet.

Oprettet d. under Fagviden

Det kan det lyde banalt og som med så meget andet, så kan det være yderst komplekst at udføre i det virkelige liv. Men ikke desto mindre er de 5 vigtigste punkter til at blive en bedre atlet følgende:  

Træning:

Hvis man ikke får trænet og presser sig selv, så vil kroppen ikke blive bedre til at tackle den belastning den udsættes for. Det er væsentlig mere komplekst, at snakke om hvor hårdt man skal træne og hvornår man skal dette. Men i sidste ende så er det oftest sådan alt slags træning, er bedre end ingen træning.

Søvn:  

Mange af os sover i forvejen for lidt og nogle vil bruge argumentet ”jamen jeg har ikke brug for så meget søvn”. Hvad end det er rigtigt eller ej, så er søvn en af de vigtigste faktorer for restitutionen og hjernens evne til at fungere korrekt. Der er også forskningsmæssig tydelig evidens for, at nok søvn er essentielt for at kunne præstere godt. Så vurder med sig selv filmen, som varer til langt ud på natten virkelig også er det værd, når du skal tidligt op næste morgen. 

Spise ordentligt:

Dette felt er blevet berørt en del igennem de tidligere blogs. Så er der noget mere specifikt, du vil have viden om så tag det kig igennem disse. Men ikke desto mindre så skal benzinen, der kommer på motoren være en rigtige for at bilen kan køre ordentligt. Man ville jo heller ikke komme dårlig benzin på sin Ferrari, vel? 

Restitution:

Dette er mest relevant for dem, som træner meget og langt de fleste der ”kun” træner 2-4 gange om ugen, kan sagtens nå at restituere. Men begynder man at træne mere end dette, så skal man til at tænke over netop hvor meget, hvor hårdt og hvornår man træner. Ellers vil man ende med at nedbryde kroppen, i stedet for at give den tid til at reparere skaderne så den kan klare den samme belastning, næste gang den udsættes for dette.

Enjoy The Grind:

Dette er måske den vigtigste parameter, for hvis du ikke nyder hvad du laver og ikke syntes træningen eller den forbedret form er det værd, så er det svært at holde motivationen særlig længe. Om årsagen så er den gode form, naturen, fællesskabet med klubkammeraterne el lign. er sådan set ligegyldigt, så længe du bare husker at nyde det!

 

Som en af mine gamle undervisere engang sagde:

Vi gør det af to årsager!

 1: Fordi alting bliver bedre når vi er i god form! Maden smager bedre, sex´en er bedre osv.

2: Og fordi der er så mange som ikke kan, men VI kan! 

 

Daniel Nykvist Larsen: Bachelor in Sports and Health.

Instagram: (LINK)


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar