Hvorfor er vægten så vigtig for cykelryttere?

Oprettet d.

Af en eller anden årsag så vil TV- og radiostationerne aldrig under f.eks. Tour De France, give en grund fysisk forklaring på hvorfor bjergrytterne ikke også er de bedste på enkeltstarterne. Eller omvendt hvorfor enkeltstartsrytterne ikke kan køre fra bjergrytterne, for de burde da ellers være dem som kan træde flest watt når der køres mand mod mand?

Først for fremmest så er det vigtigt at forholde sig til, at når man kører op ad bakke eller op ad et bjerg så er der en kraft, der trækker en ned af bjerget. Det er også derfor hvis man sætter en bold midt en bakke, så vil den rulle nedad. Hvor stor en kraft der ”hiver” én nedad afhænger dog af, hvor meget man har at slæbe på opad. Fysikken beskriver dette med ligningen:

Kraften der trækker en nedad=mg cos(v)

For m er den masse i kilo man skal have op ad bjerget, g er tyngdekraften dvs. 9,82ms2 i Danmark og cos(v) er en værdi, som man får ved at indsætte den vinkel man kører opad med. Dette vil derfor betyde at desto mere man vejer, desto større kraft bliver man trukket ned af med. Derudover så vil kraften blive større, desto stejlere bakken/bjerget bliver. På helt flad vej så vil denne kraft dog ikke komme i spil, der bliver det så luftmodstanden, der skal overvindes og den er afhængig af andre variabler.

Hvis vi sætter det groft op, så kan det derfor beskrives at op ad et bjerg gælder det om at træde mange Watt/kilo kropsvægt og på flad vej handler det mere om at træde mange Watt… 

F.eks.

Tony Martin f.eks. træder ca. 470 W på Lørdag (blot et skud i tågen) Mens Chris Froome "kun" vil træde 440-450W, hvis vi så antager de har den samme aerodynamik, så vil Tony Martin unægteligt køre hurtigere, på flad vej. Skal de derimod køre opad, så vil Froome køre stærkere da han nok vejer 7-10 kg mindre end Tony Martin, så selv om Froome sådan set træder færre watt end Martin, så træder han flere watt/ kg.

 

Forskellen op VO2-max og kondital.

Til tider er jeg selv slem til det og bruger både begrebet ”VO2-max”og ”kondital” i hvid udtrækning, men hvad er forskellen egentlig på disse og hvad har de af betydning? For hvornår er det ene vigtigt, frem for det andet og er det egentlig ikke det samme?

VO2-max er blevet nøje beskrevet i en af de senere blog og vil derfor her ikke blive gennemgået grundig, men kort sagt så omhandler det hvor god ens krop er til at udnytte den ilt, som der indåndes under en given aktivitet.

Konditallet er næsten det samme, men her skal ens VO2-max dog divideres med ens vægt. For store mennesker har ofte bedre forudsætninger for at have en høj VO2-max, frem for f.eks. en lille kvinde. B.la. derfor har mænd generelt også en højere VO2-max end kvinder. Men for at udligne denne fordel, så bruger man ofte konditallet i stedet for VO2-max.

Forskellen på hvornår det ene er vigtigere end det andet, er når en aktivitet bliver ”vægtbærende”. Dvs. når man skal til at bære på og flytte sin egen vægt, så er konditallet en bedre beskrivelse. Dette er f.eks. tilfældet ved løb. Er aktiviteten derimod ikke vægtbærende som f.eks. roning eller banecykling, så er VO2-max en bedre beskrivelse af atletens formåen.

Er man interesseret i at kende ens kondital eller VO2-max så kan man f.eks. udføre en af ”Coopers- test”. Der findes flere forskellige versioner af denne, den mest kendte herhjemme er vel nok 12 min. løb, hvor man løber så langt som muligt (gerne på en atletikbane). Den anden version er 2,4 km, som skal løbes hurtigst muligt. Begge disse er brugt af mange personer i tidens løb og derfor kan de give et relativt sikkert og korrekt resultat. Ved en hurtig google-søgning kan man hurtigt finde en omregner, hvor man blot indtaster ens data og så får man sit kondital. Giver omregneren kun konditallet, så kan man blot gange dette tal med sin vægt, så får man sin VO2-max (husk dog at man får resultatet i ml ilt/min og ikke liter) så de fleste normale veltrænede mennesker, bør ligge et sted mellem 3 og 5 Liter.

En lille side-historie til dette er, at så vidt undertegnet er informeret, så er den uofficielle Danmarks-rekord på 7,2 L O2/min, målt ved en direkte test (dvs. med iltmaske osv.) og indehaves af Triatleten Daniel Bækkegaard. Dette tal er dog endnu ikke verificeret, så hvorvidt det også er en reel Danmarksrekord kan endnu ikke fastslås.  

Daniel Nykvist Larsen: Bachelor in Sports and Health.

Instagram: (LINK)

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar