Hvorfra ved vi egentlig der er et ”Åbent vindue”?

Oprettet d. under Fagviden

Det ”åbne vindue” er et meget populært udtryk inden for sportsernæring og det er alment kendt at man skal udnytte netop dette. Men hvad er evidensen egentlig for, at såkaldte eksperter kan tillade sig at bruge dette udtryk og hvad lægger til grund for det? Og hvordan fungerer det egentlig overhovedet? Er det overhovedet vigtigt for dig og mig?  

Når man taler om det åbne vindue kan man fokusere både på kulhydrat og protein. I denne omgang vil vi fokusere på kulhydrat.

Først og fremmest er det vigtigt at have med, at musklen har sit eget lager af sukker som kaldes muskel-glykogen. Det kommer af glukose, men når det bliver samlet i forgreninger i musklen, så er det at det bliver pakket til muskelglykogen.

Under intenst arbejde så er det netop det her muskelglykogen, der er musklens foretrukne substrat og da der kun er et begrænset lager i musklen, så kan dette bliver opbrugt. Når det sker, så er det netop at man ”rammer muren”.

I 1980´erne vidste man godt at ens præstationsevne faldt med lave muskelglykogendepoter. Derfor valgte John Ivy et al. 1988 at undersøge om man kunne manipulere med ens ”restitution”, eller mere præcist, evnen til at resyntelisere (genskabe) muskelglykogen. Det gjorde de ved at få 12 unge relativt veltrænede personer, til at lave et muskel-glykogen udtømmende arbejde. Dette gjorde man á to omgange, hvor den ene gang fik de et kulhydrat måltid lige efter og ved en anden forsøgsgang fik de et 2 timer efter endt arbejde. Ved begge forsøgsgange fik de så taget en biopsi 2 og 4 timer efter for at kunne sammenligne resyntesen af muskelglykogen. Som figuren tydeligt viser, så var der en signifikant forskel mellem de to forsøgsgange. Resyntesen sker derfor væsentlig hurtigere, hvis man indtager kulhydrat lige efter, frem for hvis man venter 2 timer (de hvide barer). I dette forsøg hvad man også kontrolforsøg, som de sorte barer angiver og det kan derfor ses at venter man 2 timer med at indtage kulhydrat, ja så kan man lige så godt lade være med det…  

Om dette er mere eller mindre udtalt med alder, køn og træningstilstand er svært at spå om. Dog vidste Hickner et al 1997, der er det få indikationer for at trænet individer har flere GLUT4- transportører og de derfor vil kunne få en hurtigere resyntesehastighed end utrænet. Men hvor længe de transportører så er ude i muskelmembranen fortæller studiet ikke noget om. Men når de to studier sammenfattes kunne man forestille sig, at muskel-kontraktionsinduceret GLUT-4 translokation netop er størst lige efter (eller under) arbejdet og falder så gradvist og ender i hvileniveau efter ca. 2 timer.

WOW?! Der var vidst lige et par begreber som skal forklares lidt…
GLUT-4 er en transportør for glukose i muskel og fedtvæv. Dette skyldes at glukose ikke kan komme igennem fedtet, som danner cellemembranen i alle celler og det er derfor nød til at bruge en transportør til at ”føre den igennem”. Den transportør sidder dog ikke altid i membranen, men ”gemmer” inde i cellen og skal derfor aktiveres/vækkes for at komme ud til cellemembranen. Det kan de på to måder, som enten er hvis insulin er til stede i blodbanen og sætter sig på sin receptor i musklen og ved en signaleringskaskade får GLUT-4 til at translokere (flytte sig). Den anden måde er ved at bruge energi i musklen, når den trækker sig sammen. Når man gør det mange gange i træk vil der ske en forskel balancen mellem ATP, som man bruger som energi til musklen og AMP er der når energien er brugt. Det sætter gang i noget der hedder AMPK, som så netop også får GLUT-4 til at flytte sig ud til membranen.

Når man så spiser noget kulhydrat lige efter endt arbejde, så vil insulin-niveauet selvfølgelig stige. Men hvad vigtigere er i denne sammenhæng er, at GLUT-4 også allerede har sat sig ud i membranen og man får derfor stimulering 2 steder fra til GLUT-4 translokation. Muskel kan alt i alt derfor få et større optag af glukose/sukker, som kan laves om til muskelglykogen. På den måde er vi derfor hurtigere klar til at komme ud og give den gas igen! 😉

En vigtig pointe er dog at med mindre man træner hver dag eller meget hårdt hver anden, så kan man sagtens nå at fylde sine muskelglykogendepoter igen i mellemtiden! 😊

 

Forfatter: Daniel N. Larsen

Stud. Cand. Scient i Humanfysiologi

Link til instagram:   https://www.instagram.com/danielnykvistlarsen/


Kommentar(er) 2

  • Flemming
    Flemming

    Interessant artikel :-) Kunne dog være meget bedre hvis der ikke var så meget sprog spasseri. Mange af pointerne går tabt i dårlig oversættelse.

    Svar

    • Daniel Nykvist Larsen
      Daniel Nykvist Larsen

      som kommentar til af Flemming

      Hej Flemming, Tak for din kommentar ! Jeg har dog brug for at du mere præcist definere \"sprog spasseri\" og gerne kommer med nogle eksempler. Det er muligt det blot er fagtermer som tidligere er blevet beskrevet i en anden blog, men som der ikke er blevet plads til denne gang :)

      Svar

Skriv din kommentar